Salg af aktier eller salg af aktiver
(asset deal)
- Den juridiske konstruktion skal
afklares i tidlig fase
Afklaring af juridisk konstruktion
Det er vigtigt, at den juridiske
konstruktion omkring salget bliver afklaret
i en tidlig fase.
De senere års anbefaling fra juridiske og
skattemæssige rådgivere om, at der bør
etableres et holdingselskab (A/S eller ApS),
som derefter ejer aktierne eller anparterne
i driftsselskabet (der ligeledes er et A/S
eller ApS) er i stor udstrækning slået
igennem hos rigtigt mange ejer/ledere.
Er holdingstrukturen etableret med
minimum 3 års ejerskab af aktier/anparter i
driftsselskabet, er det naturligt, at sælger
af skattemæssige årsager ønsker at sælge
aktier/anparter i stedet for salg af
aktiver.
Salg af aktier
Salg af aktier/anparter indebærer bl.a.:
- Uændret CVR nr.
- Virksomheden fortsætter som hidtil
(bortset fra ejerskifte).
- Køber overtager alle forpligtelser.
- Sælgers avance er "skattefri"
(udskudt skat) i holdingselskabet efter
de 3 års ejertid.
- Køber kan ikke afskrive på
købesummen.
Salg af aktiver
Salg af aktiver indebærer bl.a.:
- Start af nyt selskab for køber (nyt
CVR nr.).
- Der skal laves nye aftaler med
kunder, leverandører, medarbejdere mv.
- Køber overtager ikke risikoen på
tidligere leverancer (vigtigt i f.eks.
byggeindustrien).
- Sælger beskattes af avancen på
aktiverne (genvundne afskrivninger).
- Køber kan foretage skattemæssige
afskrivninger på købesummen for en del
af de overtagne aktiver inkl. goodwill.
Selskabets revisor bør inddrages i disse
overvejelser, således at man har en
velovervejet plan for, hvordan man ønsker
salget af virksomheden realiseret.
|
|
|
Business Broker

Business Broker
Virksomhedsformidling og
forretningsudvikling
|
|
|
|
|